mandag den 26. august 2013

See 2010


Jeg sidder nu og tænker tilbage på min første spejderlejr. Det var See 2010, der blev holdt i Skive. Det var en verdens lejr, hvor spejdere fra hele verden kom. Jeg husker det som noget helt fantastisk! Bare at se alle de forskellige mennesker og uniformer. Og vide at man havde noget tilfælles med hver og en der var der. Selvom vi ikke talte samme sprog,havde den samme uniform,gik i den samme spejderforening, havde vi stadig det tilfælles at vi var spejdere. Efter den lejr vidste jeg bare at det var noget som jeg helt klart ville prøve igen! Jeg vil klart anbefale alle at prøve det. Det er en oplevelse for livet som man aldrig glemmer! Og nu har jeg været så heldig at prøve det to gange, og de har begge været helt fantastiske! 



 
Lejr sangen fra See 2010 

Logo´et fra lejren 




Anna 

søndag den 25. august 2013

Pakkelisten

Når man skal afsted på lejr, er det vigtigt kun at have det mest nødvendige med. Derfor kan det være en god ide, ja faktisk nødvendigt at skrive en pakkeliste. Når man skal skrive en pakkeliste, er det vigtigt at huske på at man skal kunne bærer det hele selv. Jeg har fundet ud af at jeg sagtens kan klare mig med to lange par bukser, et par shorts og tre T-shirts. Og selvfølgelig også undertøj og strømper. Nogle tænker sikkert at det er lidt ulækkert, og det er det jo på en måde også. Men det er jo en spejderlejr og ikke en badeferie.

Her er min ide til en god pakkeliste:

- 2 par lange bukser
-1 par shorts
-3 T-shirts
-1 langærmet 
-1 hættetrøje
-5 par strømper
-undertøj
- Lommelygte
-spise grej
- førstehjælps kasse 
 -vandrestøvler eller sko der er gode at gå i
- sovepose
-liggeunderlag
-tandbørste m.m. 
-regntøj 
-spejder fakta

Denne pakkeliste er skrevet til en sommerlejr, så hvis man skal afsted om vinteren er der noget af det man ikke skal have med. Den er skrevet til at man skal være væk i en uge, så det afhænger også om hvor lang tid man skal være væk.


                                Held og lykke med pakningen;)


                                                                                 Anna
                               




lørdag den 24. august 2013

Ås-Lejren


I sommerferien var jeg på Ås-lejren. Det var en lejr der var på spejdercentret Thorup Hede, og det var en rigtig god lejr. Der var omkring 600 mennesker, og det er rigtig godt for så ser man mange af de samme mennesker igen. Lejren varede i en uge, og der var perfekt vejr. Jeg var på Hike, førstehjælp,natløb,i smedjen, til store legedag, rollespil og en masse andre super fede aktiviteter, hvor det gjaldt om at arbejde sammen, være hurtig, tænke hurtigt og have den rette spejderånd. Der var en masse fantastiske og søde mennesker, og det er fantastisk at være en del af det fællesskab der er på en spejderlejr. Jeg vil klart anbefale alle til at tage med på sådan en lejr! Det er fantastisk hvad man får med hjem af gode oplevelser og nye venner.

                                Ås-lejr mærket.

     -Man går ikke til spejder, man ER spejder! 

                                                                        Anna

Baden-Powell


Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powell var en engelsk nationalhelt, og han startede spejderbevægelsen efter at have afsluttet en lang militær karriere der førte ham til flere lande. Han var i Indien i to perioder og han var også  i det sydlige Afrika i to perioder. Han er militært mest kendt for sin indsats i den anden boerkrig hvor han bl.a. forsvarede Mafeking.
Historien fortæller at han under en belejring, fandt ud af at han kunne aflaste sine soldater ved at bruge børn som medlemmer af signalkorps, som udkigsposter, hospitals hjælpere og i andre funktioner hvor de ikke skulle bruge våben. De børn udgjorde "The Mafeking Cadets" Dengang ansås det ikke som noget forkert at bruge børn i krig, det var meget normalt.
Kvaliteten af det arbejde børnene gjorde, imponerede Baden-Powell og han brugte sine erfaringer til sit første spejderarbejde. Han mente at raske drenge burde have nogle sunde interesser, så han begyndte at omskrive sit lærestof Aids for scouting, der var skrevet fra militære spejdere. Resultatet blev en række hæfter -Scouting for boys- der blev revet væk hos bladhandlerne. En god ven gav Baden-Powell lov til at holde en lejr med nogle udvalgte drenge på Brownsea i 1907 for at ideen om en større bevægelse kunne afprøves. At spejderne senere blev uniformerede, har intet med militær tankegang at gøre. Formålet var en synliggørelse af bevægelsen, en praktisk påklædning, og ikke mindst at der så ikke synligt var forskel på de rige drenge og de fattigere. (Drenge)spejderbevægelsen grundlagdes i 1908. Pigespejder bevægelsen kom næsten samtidig som drengenes. Ved en af de første store stævner stødte Baden-Powell på en lille flok piger, der havde læst scouting for boys. Det var meget nyt for Baden-Powell der slet ikke havde tænkt den tanke at det også kunne være interessant for piger. Efter et par diskussioner gik hans søster Agnes i år 1910 ind i bevægelsen og tog sig af pigerne. Og dermed startede hun pigespejderne.






Jeg håber at du lært mere om Baden-Powell. 

Anna